Beskrivelse
TE JULEKALENDER
Te julekalender som er et rigtig fint hus med solide skuffer af karton der kan bruges i flere år. Skufferne gemmer på en ny, spændende the til hver dag.
Hver eneste julekalender bliver pakket i butikken, så vi sørger for at theen er helt frisk, når den bliver pakket ud.
Al vores the er nøje udvalgt og af høj kvalitet. Skufferne indeholder et mix af rød, grøn, hvid, sort the og urteblandinger. Og i år har vi valgt at forkæle jer med luksus te som darjeeling first flush, oolong, jasmin perler og andre premium teer i te kalenderen.
JULEKALENDERENS TRADITION
At vente har altid været svært for børn og barnlige sjæle… og især da op til jul. Først venter man med længsel på, at det skal blive den 1. december. Dernæst på med stadig stigende længsel at vende kalenderbladet med det magiske tal: 24.
Børn er utålmodige. Hele tiden lyder spørgsmålet: Hvor mange dage er der nu til jul? Med en kalender kan børn selv tælle dagene frem til den store aften. Og kalendere, eller tælle-dage-redskaber, kan være meget forskellige. I dag bruger vi både kalender lys, lågejulekalendere, adventskranse, pakkekalendere og skrabekalendere.
KAFFEPORTENS JULEKALENDER
De fleste har sikkert minder fra barndommen af at have haft op til adskillige julekalendre. Dog behøver man ikke være barn for at blive forkælet med en julekalender. Vores særlige kalender er til dem der elsker the og og er nysgerrige på at smage nogle for dem lidt ukendte varianter. Theerne du finder i kalenderen er både de rene sorte, grønne og hvide theer, men også spændende blandinger.
Hos Kaffeporten glæder vi os altid til julen og vi pynter også altid flot op med gran og juletræer med lys på i den mørke tid. Og selvfølgelig er der masser af julegodter at finde i butikken. Foreksempel året juleegris fra Anker Chokolade.
Vi ønsker dig god jul og god fornøjelse med vores tejulekalender.