Klassiske julete økologisk er Kaffeportens helt nye blanding som vi endelig har fået hjem.
At lave en ny te er en lang proces, hvor prøver bliver sendt frem og tilbage og der bliver prøvesmagt i lange baner. Endelig er vi landet på en blanding der smager og dufter så himmelsk af jul.
Vi har valgt en sort Keemun og tilsat alle julens krydderier. Vi håber virkelig, at den falder i jeres smag!
Te er bestemt en stor del af vores sortiment. Kaffeporten er nemlig ikke kun kaffe, men også en verden af te. Vi har et stort udvalg af flere typer, og vi har bestræbt os på at finde de bedste til vores kunder.
Vi har et stort udvalg af hvid, sort, rød og grøn, men også flere forskellige urteblandinger.
Vi udvælger nøje, hvilke vi ønsker at sælge og vægter kvaliteten meget højt.
Vi sætter pris på de rene teer, men har mange spændende blandinger.
Som noget nyt er vi begyndt at lave vores egne blandinger og denne jule the er en af dem.
Hos Kaffeporten finder du også et udvalg af tekander.
Hos Kaffeporten er økologi ikke bare et mærke på varen – det er et bevidst valg og en vigtig del af det vi står for. Derfor har vi valgt, at vores sortiment skal være 100% økologisk.
Økologisk landbrug bygger på større hensyn til naturen, jorden og biodiversiteten. Der bruges ikke syntetiske pesticider eller kunstgødning, og der arbejdes i stedet med dyrkningsmetoder, der passer bedre på jorden og livet omkring markerne.
Det betyder noget, uanset om det er te, kaffe, kakao eller andre råvarer der dyrkes. Vi synes, at de produkter vi nyder hver dag, også gerne må være produceret med omtanke for den natur og det landbrug de kommer fra.
Men økologi kan ikke stå alene. Hos Kaffeporten skal kvaliteten og smagen også være i orden. Derfor udvælger vi vores varer med fokus på både økologi, gode råvarer, oprindelse og den gode smagsoplevelse.
For os er økologi derfor ikke et ekstra valg. Det er udgangspungktet.
Du behøver ikke lede efter det økologiske valg ho Kaffeporten – det har vi allerede taget for dig.
Klassiskejule te ingredienser:
Sort te (64%)*, æblestykker*, appelsinskal*, appelsin olie*, kardemomme*, appelsinstykker*, nelliker*, kardemommefrø*, naturlig abrikoskerne aroma*, og naturlig krydderi aroma*.
*= Fra økologisk landbrug
Indeholder koffein.
Dosering; 2g. pr. 200ml vand.
Trækketid: 2-3 min.
vandtemperatur: 90 grader.