kr.479,00
Den ikoniske Chemex kande forener smukt, tidløst design med enkel pour over- brygning. De særlige chemex filtre giver en ren og klar kop kaffe, hvor kaffens fine smagsnuancer får lov at træde frem.
En klassiker til dig, der holder af god kaffe, godt håndværk og smukt kaffeudstyr.
Kande til 8 kopper.
Chemex er mere en en kaffebrygger. Den er et ikon indenfor både kaffe og design – kendt for sit enkle formsprog, det klare glas og den karakteristiske trækrave.
Chemex blev opfundet i 1941 af den tyskfødte kemiker Peter Schlumbohm, som ønskede at skabe en kaffebrygger, hvor funktion og smukt design gik hånd i hånd. Resultatet blev den timeglasformede glaskande, som i dag er blevet en klassiker og har fundet vej til både kaffeelskere og designentusiaster verden over. Og er idag udstillet på Museum of Modern Art i New York.
Chemex brygger efter pour over- princippet, hvor varmt vand langsomt hældes i cirkulære bevægelser over den friskmalede kaffe. De særlige Chemex- filtre er tykkere end traditionelle kaffefiltre og tilbageholder flere olier og fine kaffepartikler.
Det giver en meget ren og klar kaffe, hvor kaffebønnernes egne smagsnuancer får lov til at træde tydeligt frem. Derfor er Chemex særlig interessant, når du brygger kvalitetskaffe og gerne vil opleve forskellene mellem bønner, oprindelseslande og ristninger.
Samtidig kan kaffen brygges direkte i den smukke glaskande og serveres ved bordet.
Chemex kaffebrygger er skabt i varmebestandigt glas og har den karakteristiske trækrave, som gør det behageligt at holde på kanden. Kombinationen af glas, træ og den enkle form gør, at Chemex ikke behøver gemmes væk i et skab – den må gerne stå fremme.
Det er kaffeudstyr med en historie, en funktion og et design, der ikke går af mode.
Hos Kaffeporten handler god kaffe ikke kun om selve kaffebønnen. Bryggemetoden og det udstyr, du bruger, har stor betydning for den færdige kop.
Derfor udvælger vi vores kaffeudstyr med samme omhu, som vi udvælger vores økologiske kaffebønner.
Vi vil gerne have produkter på hylderne, såm både fungerer godt, holder længe og gør det lidt mere inspirerende at brygge kaffe derhjemme. Chemex passer perfekt ind i den tanke: godt håndværk, gennemtænkt funktion og tidløst design.
For os handler kvalitetsudstyr ikke om at gøre kaffebrygning kompliceret. Tværtimod. Det handler om at have de rigtige redskaber, så en god pose kaffebønner får de bedste betingelser for at blive til en god kop kaffe.
Chemex er til dig , der holder af god kaffe – og som samtidig sætter pris på de smukke ting, vi omgiver os med hver dag.
Anbefaling til en god pour over- kaffe finder du her http://El flamingo