Camocin – biodynamisk kaffe med naturlig sødme
Højt i bjergene, omgivet af regnskov ligger Finca Camocim. Her skaber højden, den narurlige vegetation og de skyggegivende træer særlige betingelser for dyrkning af kaffe med respekt for naturen.
Kaffen dyrkes efter strenge økologiske og biodynamiske Demeter- principper. De robuste kaffesorter og gårdens naturlige økosystem betyder, at kaffen kan dyrkes uden kemiske sprøjtemidler og med fokus på at bevare kaffens naturlige karakter.
Camocim består af 100% arabica- bønner og har en sødmefuld og frugtig aroma med en dejlig og fyldig krop. Syreinholdet er lavt, men en let og behagelig syrenuance giver kaffen friskhed og livlighed uden at dominere.
I koppen finder du en harmonisk og rund kaffe med fine noter af nødder, naturlig sødme og en blød, fyldig afslutning.
En kaffe til dig, der sætter pris på både smag, økologi og en dyrkningsform, hvor naturen får lov at spille en vigtig rolle.
Hos Kaffeporten er økologi ikke bare et mærke på varen – det er et bevidst valg og en vigtig del af det vi står for. Derfor har vi valgt, at vores sortiment skal være 100% økologisk.
Økologisk landbrug bygger på større hensyn til naturen, jorden og biodiversiteten. Der bruges ikke syntetiske pesticider eller kunstgødning, og der arbejdes i stedet med dyrkningsmetoder, der passer bedre på jorden og livet omkring markerne.
Det betyder noget, uanset om det er te, kaffe, kakao eller andre råvarer der dyrkes. Vi synes, at de produkter vi nyder hver dag, også gerne må være produceret med omtanke for den natur og det landbrug de kommer fra.
Men økologi kan ikke stå alene. Hos Kaffeporten skal kvaliteten og smagen også være i orden. Derfor udvælger vi vores varer med fokus på både økologi, gode råvarer, oprindelse og den gode smagsoplevelse.
For os er økologi derfor ikke et ekstra valg. Det er udgangspungktet.
Du behøver ikke lede efter det økologiske valg ho Kaffeporten – det har vi allerede taget for dig.
Sødmefuld – blød – fyldig – balanceret
Nødder
100% arabica
Brasilien
Lysristet
Tyskland
Ristede kaffebønner*
*= Fra økologisk landbrug